Ny SAMKOM analyse af kommunevejenes tilstand
SAMKOM har udsendt en invitation til en gentagelse af analysen af kommunevejenes tilstand til de kommunale tekniske direktører/chefer og vejchefer. Denne gang vil analysen kun omfatte 4 elementer – kørebaner, broer, cykelstier og fortove – hvoraf hovedparten af data forventes at kunne trækkes direkte fra kommunernes vejvedligeholdelses- og broforvaltningssystemer. Målet er, at resultaterne skal ligge klar i starten af 2018, når de nye kommunalbestyrelser er på plads efter kommunalvalget.