Konferencen Byens gulv, som i 2017 afholdes den 1. februar, beskæftiger sig med alle aspekter af vores belagte arealer fra planlægning til anlæg og drift. Programmet for 2017 rummer blandt andet en gennemgang af den igangværende omlægning af Gellerupparken uden for Aarhus, hvor arealerne mellem boligerne kommer til at spille en central rolle for omstillingen af området.

Branchens egne kvalitetsprojekter skal på banen

De internationalt anerkendte schweizske landskabsarkitekter Lukas Schweingruber og Robin Winogrond fra tegnestuen Studio Vulkan i Zürich er hovedtalere ved åbningen af konferencen, mens dagen afrundes af den danske hovedtaler Søren Gabriel fra ingeniørfirmaet Orbicon, som gennem en menneskealder har beskæftiget sig med byplanlægning og klimatilpasning. Som et nyt initiativ inviteres branchen nu til at byde ind med egne oplæg.

”Vi kender ikke alle de spændende projekter, der bliver arbejdet med rundt om i landet. Derfor lægger vi nu op til, at branchen selv skal foreslå oplæg, så vi også får de gode projekter med, som ikke har fået opmærksomhed. Vi tror på, at der er en stor læring i at høre om konkrete erfaringer” siger Ny Weisser Øhlenschlæger fra Dansk Byplanlaboratorium, som er medarrangør af konferencen.

Fremsendelse af forslag til oplæg fra branchen skal ske inden den 14. oktober. Læs mere på www.byensgulv.dk, hvor der er yderligere info om tilmelding og fremsendelse af forslag til oplæg.

Tilmeld nu og spar

Det koster 2.250 kr. ekskl. moms at deltage i konferencen, men hvis man tilmelder sig inden den 1. december, er prisen kun 1.750 kr.

Fakta om Byens Gulv

Konferencen Byens Gulv afholdes på Hotel Nyborg Strand den 1. februar. Det er parallelt med konferencen en virksomhedsmesse, hvor leverandører kan vise deres ydelser eller produkter frem
Formålet med konferencen er at samle alle med interesse for byens belagte arealer – kommuner, forsyningsselskaber, byplanlæggere, landskabsarkitekter, ingeniører, anlægsgartnere og leverandører.

Byens gulv er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Dansk Beton Belægningsgruppen, Dansk Byplanlaboratorium, Danske landskabsarkitekter, Danske Anlægsgartnere, Kommunal Vejteknisk Forening og IDA Trafik og byplan.

Gå til program og tilmelding…