KVF har længe ønsket at styrke netværksdannelsen på området signalanlæg. Derfor har du nu mulighed for aktivt at støtte dette netværk.
KVF vil sammen med Vejdirektoratet (Jonas Olesen fra Cowi, som har skrevet håndbogen) gennemgå det nye udkast til ”Håndbog om trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg”

Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg kan bidrage til at udskyde eller reducere behovet for fysiske udbygninger af kryds og veje. Omkostningerne til trafikteknisk drift er erfaringsvist små sammenlignet med omkostninger til fysiske udbygninger. Derfor er der god grund til at fokusere på at optimere trafiksignalanlæg gennem den trafiktekniske drift inden andre løsninger, som eksempelvis fysiske om- eller udbygninger, bringes i spil.

I håndbogen anvises konkrete metoder og værktøjer til at systematisere og gennemføre den trafiktekniske drift.
Udkastet vil blive tilsendt mødedeltagerne inden mødet.

Programmet er ikke endelig fastlagt, men blandt følgende:
• Overvågning af signalanlæg,
• Detektering ved spoler, radar, video, hvad skal man vælge?
• Samordning af signalanlæg, Busprioritering
• Udbud af drift og vedligehold hvor flere kommuner går sammen
• Trafikplanlægning i trafiksignaler i forbindelse med større anlægsarbejder og koordinering af gravearbejder generelt
• Den nye vejlov og kravet om koordinering, som nu ligger hos entreprenøren
• Registrering af trafiksignalers ledninger i LER
• Priser på reservedele

Dato: 21. juni 2016 10:00 – 15:00
Sted: Kolding Kommune, By og Udviklingsafdelingen. Nytorv 11, 6000 Kolding
Pris pr. deltager kr. 300,- (ekskl. moms)
Max deltagere: 45

Gå til tilmeldingssiden…